Tlf. 59 56 00 99 | kontor@friskolenpaaroesnaes.dk

Antimobbepolitik

På Friskolen på Røsnæs sættes børn og voksnes trivsel i højsædet hver eneste dag. Det er vigtigt for os, at hverdagen giver plads til den enkelte, og at alle har mulighed for at indgå i mange forskellige fællesskaber.

Trivsel er at trives – dvs. at man er velbefindende, har overskud, gå-på-mod og glæde ved livet generelt.

 

Vores mål er at give eleverne mulighed for at udvikle sig, knytte venskaber, samt at lære gode sociale kompetencer, som ikke bare kan bruges i skolen, men i hele livet.

For at nå vores mål gør vi bl.a. følgende:

  • Vi har fælles morgensamling.
  • Vi har venneklasser (Bh.Kl./5.kl, 1.kl./6.kl., 2.kl./7.kl. osv.)
  • Vi har legepatrulje, der hjælper med at arrangere leg/aktivitet.
  • Vi har emneuger, hvor der arbejdes på tværs af klasser og aldersgrupper.
  • Vi har lejrskole på 5. og 8.klassetrin. Vi har overnatninger på skolen.
  • Vi holder fælles lejrskole for hele skolen
  • Vi sætter sociale mål i alle klasser.
  • Vi har indført AKT.
  • Vi arbejder med sociale kompetencer i alle klasser.
  • Elevernes sociale trivsel og udvikling er på dagsordenen på teammøder og på forældremøder.
  • Vi laver undervisningsmiljøvurdering (UVM) hvert 3. år.

Alt dette gøres for at skabe gode og solide relationer på tværs af alder, klasser, køn og interesser.

 

For at alle kan trives, er vi naturligvis opmærksom på evt. mistrivsel. Mistrivsel kan skyldes drillerier, mobning (både hos den der mobber og hos den der mobbes), sorg eller lign., og skal altid tages alvorligt.

Tegn på mistrivsel kunne være:

  • Eleven vil ikke i skole – generelt eller på bestemte dage.
  • Eleven inviterer ikke kammerater med hjem
  • Eleven mister interessen for skolen
  • Eleven klarer sig dårligt i skolen – selv i yndlingsfagene.
  • Eleven bliver indelukket, trist – måske skiftende humør.
  • Eleven er måske meget stille i timerne – eller meget passiv.
  • Elevens selvværd daler.

 

Konstateres mistrivsel handler vi straks.

Handleplan ved mistrivsel hos en elev:

  • Klasselæreren kontaktes.
  • Klasselæreren tager en samtale med eleven, for at af dække evt. problemer.
  • Klasselæreren kontakter hjemmet.
  • Evt. løsningsmodeller aftales med hjemmet (her kommer AKTlæreren ind).
  • Er der problemer i klassen, afdækker klasselæreren omfanget sammen med sit team.
  • Evt. løsningsmodeller aftales i teamet og på klassen.
  • Klasselæreren udarbejder sammen med klasseteamet en handleplan for det videre forløb.
  • Hvis problemerne ikke umiddelbart kan løses inddrages ledelsen.

 

Når problemer opstår, samarbejder vi med andre kvalificerede fagpersoner, bl.a. aktlæreren, sundhedsplejersken og PPR.

 

For at børn trives og at evt. mobning undgås, er det vigtigt for alle, at eleverne indbyrdes, forældrene og skolens personale går frem som gode eksempler for hinanden, bl.a. ved:

  • At vise tydeligt, at mobning er uacceptabel
  • At lære børn at løse konflikter. Dette kan også øves hjemme.
  • At hjælpe eleverne med at knytte venskaber.
  • At arbejde med sociale spilleregler i klassen.
  • At opmuntre eleverne til at fortælle når de oplever mobning eller mistrivsel.
  • At gribe ind overfor mobning eller lign.
  • At tale ordentligt om og med hinanden.
  • At have en god skole-hjem kontakt.

 

9 forældreråd om mobning.

Nr.

Råd.

Baggrund.
1 Tal ikke dårligt om dine børns klassekammerater – eller om deres forældre. Det forstyrrer barnets opbygning af kammeratskabsnetværk. Forældreattituder påvirker også hele klassens tolerancekultur.
2 Støt dit barn i at dyrke mange forskellige bekendtskaber på kryds og tværs i klassen. Det er en styrke for barnet at have flere bekendtskaber at bygge på. Samtidig mindsker det muligheden for, at nogle klassekammerater er isolerede.
3 Sæt spor på ”usynlige” kammerater i dit barns klasse. Børn, der ikke nævnes, aldrig er med hjemme osv. ”Usynlige” klassekammerater kan være isolerede mobbede børn der trænger til at blive trukket med ind i lege og aftaler.
4 Tilskynd dit barn til at forsvare den kammerat, der ikke kan forsvare sig selv. Det er især håndsrækningen fra en klassekammerat, der bryder isolationen omkring barnet der mobbes.
5 Giv invitationer til børnefødselsdage fra klassekammeraterne højpriotet. Dvs. sørg for, at dit barn så vidt muligt deltager i alles fødselsdage. Det udtrykker respekt for klassekammeraten, der har fødselsdag, at invitationen tages alvorligt.
6 Fortæl dit barn, at fødselsdagsfester er forskellige og det er del af det spændende ved at komme ud.

Barnet med lavstatus i klassen kritiseres ofte for fødselsdagens indhold. De fleste børn bliver ulykkelige, når de rammes på deres familieintimitet.

Forskellige fødselsdagsformer øger spændingen.
7 Når du selv holder fødselsdag for dit barn, så husk den sociale fødselsdagspolitik: alle, ingen eller alle piger eller alle drenge. Denne ordning opfattes som retfærdig af de fleste børn. Selektive fødselsdagsinvitationer markerer manglende respekt for klassen som et samlet konkret fællesskab. At blive sprunget over i rækken af inviterede gæster opleves meget smertefuldt.
8 Prioriter samvær med de andre i klassen. Socialt samvær i forældregruppen smitter af på det sociale samvær eleverne imellem.
9 Støt læreren, der prioriterer det sociale liv i klassen. Lærere, der sætter initiativer i gang for at forbedre det sociale liv klassen, har brug for forældreopbakning, så projektet ikke mislykkes.