Ledig job

Ledige timer til musiklærer

Vi søger en musik/bandlærer, som kan varetage ca. 1,5 time dagligt i tidsrummet ca. 14 til 15.30 for vores klubbørn! Hen ad vejen kan vi måske tilbyde flere timer i vores mellemtrin og udskoling! Skrive eller ring, hvis du kan hjælpe med dette… 

 

Lidt om skolen

Friskolen på Røsnæs har godt 110 elever, heraf ca. 55 i vores SFO og klub, og vi er cirka 15 ansatte på skolen. Vi har netop åbnet en naturbørnehave, som også er en del af skolens daglige liv.

Skolen ligger på det naturskønne Røsnæs i landsbyen Ulstrup, hvor der også er idrætsforeninger, møllelav, brugsforening, forsamlingshus, kirke, kajakklub, havn og fantastiske badestrande.

 

Skolens profil og struktur

Skolen har en udeskole-profil, og vi har en fast dag ude om ugen, og vi tilstræber at undervisningen så ofte som muligt tilrettelægges ude.

Vi underviser henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling på tværs af årgange med udgangspunkt i børnenes behov, så du må meget gerne have god erfaring med dette, eller have stor lyst til at lære og udvikle denne form.

På skolen er der en glad og positiv stemning og tilgang, og vi arbejder alle for, at vores friskole fortsat skal udvikle sig fagligt og pædagogisk i tiden fremover.

 

Med venlig hilsen

Jonas Vad

Skoleleder

Friskolen på Røsnæs

Røsnæsvej 304

4400 Kalundborg

Mail: Skoleleder@frpr.dk

Telefon: 5956 0099 eller 2420 0793

Web: https://www.friskolenpaaroesnaes.dk/

FB: https://www.facebook.com/friskolenpaaroesnaes/