Bestyrelsesmøde 12. juni 2017

Bestyrelsesmøde 12. juni 2017

Til stede: Karin, Allan, Ole, Mette, Tonny, Maria, Jacqueline, Christina, Lene, Trine
Fraværende: Morten

1. Valg af ordstyrer og referent
Ordstyrer: Karin
Referent: Maria

2. Præsentation af bestyrelsen
I denne nye bestyrelse er vi både nogle forældre fra Røsnæs Skole og udefra, hvorfor vi præsenterer os for hinanden her på vores første skolebestyrelsesmøde.

3. Evaluering af stiftende generalforsamling
Der er kommet en fin tilbagemelding fra konsulenten Ole fra friskoleforeningen. Han synes, at vi er på rette vej. Der var en god tilstedeværelse til generalforsamlingen og der var lavet en rigtig god artikel i avisen om os.

4. Vedtægter CVR.nr. Og bankforbindelse
Der vil være en ekstraordinært generalforsamling, kun til godekendelse af vedtægter.

Vi skal have vedtægterne godkendt hurtigt, da disse skal sendes ind til friskoleforeningen, og endvidere for at vi kan få vores CVR-nr. Uden et godkendt CVR-nr kan vi ikke få en bankforbindelse.
Vi gennemgår vedtægterne igen.

Der aftales, at det ekstraordinære generalforsamlingsmøde afholdes Tirsdag d. 27 Juni kl. 19 på Røsnæs skole, hvor vedtægter skal godkendes. Dette skrives på friskolens facebookside og på hjemmesiden – det offentliggøres senest d. 13 Juni, da der er en 14 dages frist.

5. Status køb af ejendom
Der er endnu ikke hørt noget fra kommunen vedr køb af Røsnæs Skole. Karin forhører sig om, hvad status er.

6. Budget
Allan, Karin, Lene og Mette vil kigge nærmere på det og lave et udlæg til næste gang.

7. Elevtal
Der er lige indmeldt 3 yderligere og vi er nu op på 76 indmeldte elever inkl dem, der har tilkendegivet interesse samt dem der skal starte senere. Af de 76 elever kan 65 elever starte til 2018.
Der tilbydes en sikker plads til dem, der går på skolen.

8. Støtteforeningen for Friskolen på Røsnæs
Der aftales, at ved hvert skolebestyrelsesmøde, skal der være et punkt for støtteforeningen.
Vi skal finde ud af, hvordan vi i praksis fordeler de forskellige midler, der indsamles via donationer, kontingenter mv. På sigt skal vi have et møde mellem skolebestyrelsen og støtteforeningens bestyrelse, således der kommer klare aftaler på dette område. Vi skal have nogle retningslinjer for, hvad støtteforeningens midler skal gå til.

9 Udekøkken
Vi har fået 48.500 kr fra friluftsrådet. D 3 Juli afholdes møde med RUB, FDF’erne og Friskolen ( Karin er repræsentant for både Røsnæs skole og Friskolen), hvor der skal aftales, hvordan vi får de sidste penge, så vi når op på 100.000 kr. Vi kunne også involvere menighedsrådet.
Dette kunne godt være en opgave for støtteforeningen. Morten deltager i mødet d. 3 juli, så det aftales der.

10. Kursus hos friskoleforeningen
Vi er 6, der deltager til dette møde; Karin, Trine, Lene, Maria, Mette, Allan.

11. Mødedatoer
Tirsdag d. 27 Juni kl. 19-21
Torsdag d. 10 august kl. 19-21
Tirsdag d 5 September kl. 19-21

12. Facebook og hjemmeside
Referat: Det fulde referat lægges på vores lukkede facebookgruppe samt et redigeret referat, som skal videre til friskolens facebookside og friskolens hjemmeside. Hvis der ingen kommentarer er til dette efter 5 dage, kan referatet lægges på friskolens facebook side samt friskolens hjemmeside.

13. Evt.
Der laves en lodtrækning om, hvem der går på valg efter 1 år (4 medlemmer) og hvem der skal på valg efter 2 år. (5 medlemmer). Skolebestyrelsens medlemmer er fordelt således:

Skolekredsen: Mette, Jacqueline
Forældrekredsen: Trine, Lene, Christina, Maria, Ole, Karin, Allan, Tonny og Morten

Valg efter 1 år (2018): Karin, Allan, Trine, Mette
Valg efter 2 år (2019): Christina, Lene, Maria, Ole, Jacqueline