Bestyrelsesmøde Friskolen På Røsnæs 24. maj 2023

Bestyrelsesmøde Friskolen På Røsnæs 24. maj 2023

Bestyrelsesmøde Friskolen På Røsnæs 24. maj 2023

Til stede: Christina, Malene, Morten, Freja, Nina, Nils, Nanna, Maria, Cathriona, Jonas, Anders

Fraværende: Christoffer og Jeppe

  1. Underskrivning referater:
    1. Udsættes til næste gang

  1. Nyt fra skole, SFO og Klub v/JV og NB:
    1. Eksamen: De skriftlige prøver er afsluttet. I de kommende uger skal 9. klasse de op i de mundtlige prøver. 8. klasse skal til eksamen i billedkunst og madkundskab.
    2. Karamelkastning: Det gik rigtig godt, men ønsket er, at det for fremtiden foregår mere samlet. Lærergruppe har snakket om, at man kunne inddrage de andre klasser til at være med i planlægningen af arrangementet.
    3. MiniRøs: Det går rigtig godt med vores MiniRøssere. De små har det rigtig godt og det lader til, at de trives på skolen.
    4. Børnehave: Der er kommet byggetilladelse til børnehaven, hvilket betyder, at vi kan gå i gang med at bygge om. Vi skal have tilbud til blandt andet skift af branddøre.

  1. Elevråd v/Elias:
    1. Elias har læseferie og er derfor ikke til stede.

  1. Skærm Politik – opfølgning v/JV:
    1. Dette punkt udsættes til næste møde. Dog skal siges, at lige før skolestart, vil der udfærdiges en endelig politik for skærmbrug i samarbejde med elevrådet.

  1. Støtteforening v/ FL
    1. Freja er i gang med at undersøge forskellige muligheder, hvor man kan modtage møbler gratis. Obs Anders har flere stole opmagasineret til den kommende børnehave.
    2. Der er netop købt en popcornmaskine. Af arrangementer på Røsnæs, som støtteforeningen deltager i: Den 3. juni – Sommerfest på Røsnæs, den 8. juni, Forældredag på Friskolen. Den 11. juni – Naturens dag.

  1. Opfølgning bålhytte v/ NJ og CC:
    1. Nanna har fundet yderligere 3 fonde, der kan ansøges om midler gennem.
    2. Det er vigtigt, at der kommer et udvalg inden bålhytten opbygges, ift. planlægning af placering mm. Udvalget er: Christina, Nanna, Morten, Sus, Pernille og Niels (Ole for udskolingen, som kan komme med input til undervisningen der).

  1. Økonomi v/ JV:
    1. Skolen bruger stadig lidt for meget, ift. hvad der er ressourcer til. Det ser ud til at denne kurve vender sidst på året 2023, hvor udgiften matcher indtægter
    2. Der er konfereret med banken om en bedre belåning/kredit. Dette vil skabe tid og ro. Dog skal der stadig ses på pavilloner, som vi gerne vil have købt ud på sigt. Ved at gøre det, får vi et lån over 20 år frem for at betale den store udgift på leje hver måned.

  1. Ressourcer/Prioriteringer for det kommende skoleår v/ JV
    1. Ressourcer:
      1. LUKKET PUNKT:
    2. Vikar:
      1. LUKKET PUNKT:

  1. Ordblinde-indsats:
    1. Der er afsat 3 timer hver uge til læsevejledningstimer og IT-guide – der er forældre, der har spurgt om der kan laves et hold for ordblinde. Lige nu vejledes de elever, der er på skolen 1 til 3 lektioner pr. uge. Spørgsmålet er, om der skal oprettes et særligt hold som en yderligere ressource?
    2. Bestyrelsen beslutter, at midlerne er bedst lokaliseret, som de er nu. Vi afsætter derfor ikke midler til at lave et ekstra hold. Begrundelsen er, at det er et fåtal af elever, der har udfordringer med ordblindhed samt der er stor aldersforskel på de pågældende elever.

  1. Kalender, herunder arbejdsdage, ferie-fordeling, børnenes dag v/JV:
    1. Lukkedage: I kalenderen skal der findes 2 lukkedage: Der besluttes, at de dage bliver den 4. og 5. januar 2024. Bestyrelsen taler om, at vi evt. gerne vil tilbyde pasningsordning i de 2 dage via frivillig forældrepasning.
    2. Børnenes dag kommer til at blive lørdag d. 23. september 2023, samtidig med skolelørdagen.

  1. Arbejdsdage – evaluering v/ CL:
    1. De 2 arbejdsdage, der netop har været, evalueres:
      1. Om lørdagen var der meget stor tilslutning med over 70 tilmeldte. Søndag kom der noget færre.
      2. Vi var uheldige, at der var flere der ikke kunne komme søndag pga. bl.a. konfirmationer.
  • Nogle siger, at de savner, at lærerne deltager i arbejdslørdagen og dermed er med til generalforsamlingen.
  1. På næste møde d. 21. juni skal der nedsættes et arbejdsudvalg til arbejdsdagene.

  1. Vision, værdier og principper for skolen v/ Fl og Malene:
    1. Freja og Malene vil gerne arbejde på at lave en hel visionsproces mht. branding, implementere værdierne mv. Der nedsættes et udvalg bestående af Malene, Freja og Maria.
    2. Det foreslås, at vi vikler arbejdet mere i retning af udvikling af skolens pædagogiske og didaktiske værdier og dermed defineres tiltag ud fra dette, samt at vores pædagogiske dage med personale og bestyrelsen til i november bruges å dette.

  1. Eventuelt: